Når dine medarbejdere planlægger at gå på pension, er det vigtigt, at de i god tid inden har overblik over de muligheder, der er forbundet med pensionsordningen. Her kan du som arbejdsgiver være med til at hjælpe medarbejderen på vej.
Sådan gør du
Går medarbejderen på pension på det tidspunkt, som er fastsat i pensionsaftalen, behøver du ikke at foretage dig noget. Går medarbejderen på pension på et andet tidspunkt, end det oprindeligt er aftalt, er det vigtigt, at du eller medarbejderen, i så god tid som muligt, giver os besked om
- det nye tidspunkt for pensionering
- hvilken aftale der er indgået om indbetaling til pensionsordningen
I Netpension Firma kan du afmelde den medarbejder, der går på pension. Du vælger bare "Pension" under afmelding.
Danica Pension informerer medarbejderenSenest en måned før pensioneringstidspunktet modtager medarbejderen et brev fra os, hvor vi blandt andet fortæller
- hvor meget medarbejderen får udbetalt
- hvordan pensionen bliver udbetalt
- hvordan udbetalingen bliver beskattet
- hvilke muligheder medarbejderen har for at vente med sin udbetaling
- hvilke oplysninger medarbejderen skal sende til Danica Pension.
Ønsker medarbejderen sin pension udbetalt før det aftalte tidspunkt, sender vi også gerne et brev med oplysningerne.
Pensionering kan give mange spørgsmål
Der kan være mange spørgsmål forbundet med at gå på pension – derfor er du eller din medarbejder altid velkommen til at kontakte os.