Kvalitetstid med børnebørnene gør danske ældre lykkeligereKvalitetstid med børnebørnene gør danske ældre lykkeligere

Vi lever længere, og nu viser en ny rapport fra Institut for Lykkeforskning, at vi ikke alene får et længere liv, men også bliver lykkeligere med årene. Ifølge rapporten er danske ældre væsentligt lykkeligere end ældre i andre europæiske lande. Dette kan skyldes det danske velfærdssamfund samt et højere aktivitetsniveau blandt danske ældre, men tal viser faktisk også, at lykken i høj grad opstår ud fra værdifulde relationer til deres børnebørn.

 

Kort om rapport​en

Rapporten ”Et langt og lykkeligere ældreliv – hvordan fysisk aktivitet og samvær fremmer livskvaliteten” (efterår 2016) er udarbejdet af Kjartan Andsbjerg, Michael Birkjær, Michael Mærsk-Møller Hansson og Meik Wiking (redaktør) fra Institut for Lykkeforskning på vegne af Danica Pension.


Læs rapporten "Et langt og lykkeligt ældreliv" (PDF)



 


Danske ældre er lykkeligere pga. de familiære relationer

Udover øget fysisk aktivitet og velfærdssamfundets sikkerhedsnet viser Instituts for Lykkeforsknings nye rapport, at danske ældres lykke i lige så høj grad skyldes den særlige relation, som de ældre har til deres børnebørn. Ifølge rapporten er danske ældre nemlig mere tilfredse med deres familiære relationer end ældre i resten af Europa. Dette på trods af, at danske ældre ikke bruger nær så meget tid sammen med deres familier, som ældre i eksempelvis Italien gør (resultaterne er på baggrund af en undersøgelse fra 2012 foretaget af Eurofound).

Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning, uddyber:  ”Ifølge rapporten vidner forholdet mellem danske ældres højere tilfredshed samt mindre samvær med familien om, at relationen til familien – og i særdeleshed relationen til børnebørnene – handler om kvaliteten og værdien i samværet og ikke mængden af samvær.”

Hør mere i videoen med Meik Wiking fra Institut for Lykkeforskning nedenfor.​

​​



Gavnligt samvær på tværs af generationerne

Ifølge rapporten er den værdifulde relation gensidig. Samværet mellem ældre og deres børnebørn skaber nemlig indblik i nye og forskellige perspektiver. Samtidig betragter børnebørnene samværet med deres bedsteforældre som et frirum, hvor fokus er på hygge og værdien i de gode stunder sammen.

For at motivere til endnu flere aktiviteter for ældre og deres børnebørn har Danica Pension og Børneulykkesfonden sammen udviklet kampagnen ”Aktive Generationer”. Kampagnen fokuserer på aktiviteter på tværs af generationerne og det gode samvær generationerne imellem.

”I Danica Pension tager vi hånd om vores kunder før, under og efter sygdom. Derfor har vi indgået et samarbejde med Børneulykkesfonden for at inspirere til øget sundhed og forebyggelse på tværs af generationer. Med kampagnen ”Aktive Generationer” ønsker vi at samle bedsteforældre og børnebørn om en række sjove aktiviteter, hvor alle kan være med.” udtaler Per Klitgård, adm. direktør hos Danica Pension.


​​​
4 råd til et længere og lykkeligere liv

Socialt samvær og fysisk aktivitet betyder meget for at få et langt og lykkeligt liv. Læs de fire gode råd.

  • Prioritér fysisk aktivitet
  • Bliv ved med at pleje sociale relationer
  • Lav noget med børn og unge, der skaber værdi for jer begge
  • Skab dit eget økonomiske sikkerhedsnet

Kort om kampagnen Aktive Generationer

Kampagnen består af tre dele:

  • Bedstedag
  • Danmarks Superbedste 
  • Familieræs

Læs mere om kampagnen.​

 
Danica Pension, Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. +45 70 11 25 25, fax +45 45 14 96 16, CVR-nr. 25 02 06 34, kontakt Danica Pension.
Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

Copyright © Danica Pension. Danica Pension er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.