Januar, 2012
Efterløn – skal, skal ikke?
Du kan hæve dine efterlønspenge stort set skattefrit – fra april til og med september 2012. Den mulighed gælder for alle de cirka 1,1 millioner danskere, der indbetaler til efterlønsordningen. Men hvad kan bedst betale sig for dig?
Få svaret her
Svaret får du ved at bruge efterlønsberegneren ”Tjek din efterløn”. Ud fra din alder og nogle få ekstra oplysninger, får du vores bedste bud på, hvad der kan betale sig for dig – økonomisk set.
Tjek din efterløn her – og regn den ud
Hvad er det rigtige?
”For mange kan det bedst betale sig at hæve pengene og sætte dem ind på pensionsopsparingen. Efterlønsordningen er nemlig blevet kraftigt forringet, og derfor vil det i mange tilfælde bedre kunne svare sig at hæve pengene og spare dem op til pension”, fortæller økonom, Lars Kjeldgaard og fortsætter: ”For andre, der for eksempel har dyr gæld, kan det bedre betale sig at hæve efterlønspengene og først og fremmest bruge dem til at betale af på gælden."
"For dem der er tæt på pensionen eller ikke har sparet så meget op, kan det typisk bedst betale sig at blive i efterlønsordningen. Det er altså meget forskelligt, fra peson til person, hvad der bedst kan betale sig - og det kan ”Tjek din efterløn” hjælpe med at svare på,” slutter Lars Kjeldgaard.