Sundhedssikring til dine børn

Har du en Danica Sundhedssikring gennem din arbejdsgiver, kan virksomheden have valgt at koble en Børnesundhedssikring på også. Hvis virksomheden har valgt ikke at tilkoble børnesundhedssikringen, kan du, hvis din sundhedssikring er obligatorisk, selv vælge at købe en Danica Børnesundhedssikring. Forsikringen dækker alene udgifter til behandling efter vores godkendelse.

Med Danica Børnesundhedssikring kan dine børn få behandling og medicin på privathospitaler og hos zoneterapeuter, kiropraktorer, akupunktører, fysioterapeuter eller psykologer, hvis de bliver syge. Også selv om det sker mere end én gang.

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
 

Danica Børnesundhedssikring dækker udgifter til den første konsultation og senere behandling og genoptræning. Den sikrer, at dine børn får behandling, når de har brug for det. For eksempel på et privathospital, hvor de som regel kan komme hurtigt i behandling.

Dækker både behandlinger, medicin og genoptræning
Danica Børnesundhedssikring dækker udgifter til blandt andet konsultation, forundersøgelser, operation og medicin. Får barnet brug for en fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør eller psykolog, dækker forsikringen også det - efter vores godkendelse. Danica Børnesundhedssikring dækker desuden for genoptræning, når barnet for eksempel er blevet opereret.

Mor eller far er med
Vi dækker udgifter til, at mor eller far kan blive indlagt sammen med barnet, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt.

Børn fra to til 21 år
Forsikringen dækker børnene fra de er to til de er 21 år. Du kan læse mere om, hvornår forsikringen dækker din partners eller samlevers børn her på siden under Priser og betingelser.

Læs mere i vores faktaark om Børnesundhedssikring (pdf)