Pensionsudbetaling
og offentlige ydelser
Pensionsudbetaling  og offentlige ydelser


Når du får udbetalt din pensionsopsparing, har det typisk indflydelse på ydelser, du får fra det offentlige. Og hvis din udbetaling er steget eller faldet kan det have betydning for efterløn og andre offentlige ydelser.

Læs mere her på siden, hvis dine pensionsudbetalinger har ændret sig.


Hvis du får førtidspension eller folkepension
Får du førtidspension eller folkepension skal kommunen omregne din pension. Omregningen skal ske fra det tidspunkt, hvor udbetalingen er ændret. Hvis du får ret til en højere førtids- eller folkepension, og du giver besked om ændringen på et senere tidspunkt, bliver din pension højst omregnet med 6 måneders tilbagevirkende kraft. Kontakt pensionskontoret i din kommune.

Hvis du får efterløn
Får du efterløn kan en ændring i dine pensionsudbetalinger betyde højere eller lavere efterløn , men kun, hvis din pension udbetales løbende, og hvis en arbejdsgiver har bidraget med indbetalingen – en såkaldt firmapensionsaftale. Kontakt den a-kasse, der udbetaler din efterløn.

Hvis du får fleksydelse eller delpension
Får du fleksydelse eller delpension kan en ændring i dine pensionsudbetalinger - ligesom ved efterløn - betyde højere eller lavere fleksydelse eller delpension. Kontakt pensionskontoret i din kommune.

Hvis du får du andre ydelser
Får du andre ydelser, der er afhængige af indtægter, så kan ændringer i dine pensionsudbetalinger betyde højere eller lavere tilskud fra det offentlige. Det kan for eksempel være boligstøtte, varmehjælp osv. Kontakt det kontor i kommunen, der har bevilget eller udbetaler ydelsen til dig.


Mere om opsparing
Her finder du flere oplysninger om dine pensionsopsparinger og anden opsparing.

  • Pensionsinfo - her kan du læse om dine pensionsoplysninger fra Danica Pension og en række andre pensionsselskaber og pengeinstitutter samt om folkepension, efterløn, ATP og LD.
  • Bank og netbank - her kan du læse om pensionsordninger oprettet i banken, værdipapirer og anden opsparing. Via netbank kan du også komme direkte til Pensionsinfo.
  • Personalestyrelsen - her kan du beregne din tjenestemandspension.
  • Realkredit Danmark - her kan du beregne din boligs værdi og din friværdi.

Gå videreGå videre

Se din pension på nettet
Brug Din Netpension og få overblik over din pensionsordning.

Din Netpension
Hvad nu hvis …
Hvad er godt at huske på, hvis du for eksempel skal giftes eller bliver uarbejdsdygtig.

Hvad nu hvis
Danica Pension, Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. +45 70 11 25 25, fax +45 45 14 96 16, e-mail: kontakt@danicapension.dk, CVR-nr. 25 02 06 34.

Copyright ©2010 Danica Pension. Danica Pension er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.