Aldersopsparing

En Aldersopsparing udbetales typisk på én gang, så du får et samlet beløb, du kan bruge, når du selv vil. På den måde kan du få udbetalt et større beløb frem for løbende udbetalinger. Du kan også vælge at få pengene udbetalt i flere portioner – og stadig indbetale til ordningen. ​​​​​​​
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
 

Aldersopsparing kan udbetales på én gang – eller i mindre portioner. På den måde kan du selv vælge, hvordan din opsparing skal bruges, og det giver dig frihed til at investere i større ting.

Fordele ved en aldersopsparing

  • den kan udbetales fra den dag, du når din pensionsudbetalingsalder – og 20 år frem.
  • du kan fortsætte med at indbetale – selv om du har fået en udbetaling.
  • afkastet bliver pt. kun beskattet med 15,3 procent årligt.
  • du skal ikke betale skat eller afgift af udbetalingerne, da du ikke har fradrag for indbetalingerne.
  • du bliver ikke modregnet i folkepensionen.

 

Ulemper ved en aldersopsparing

  • Du kan ikke ændre aldersopsparingen til en ratepension eller en livsvarig pension.
  • Du får ikke fradrag for indbetalingerne.