AldersopsparingAldersopsparing

Du har kunnet oprette en aldersopsparing fra 2013. Aldersopsparing udbetales typisk på én gang, så du får et samlet beløb, du kan bruge, når du selv vil. På den måde kan du få udbetalt et større beløb frem for løbende udbetalinger. Du kan også vælge at få pengene udbetalt i flere portioner – og stadig indbetale til ordningen.
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
 

Du kan selv bestemme, hvordan du vil have aldersopsparingen udbetalt. Det kan for eksempel være en fordel, hvis du vil ud og rejse, købe ny bolig, bil eller sommerhus – og hvis du blot vil bruge pengene som supplement til din folkepension.

Hvor meget kan du indbetale?
Du kan højst indbetale 28.100 kroner om året og du har ikke fradrag for indbetalingen.

Hvornår kan du senest oprette en aldersopsparing?
Du kan oprette en aldersopsparing indtil 15 år efter, du har nået din pensionsudbetalingsalder (pt. 60 år + 15 år = 75 år).

Hvornår kan pengene blive udbetalt?
Aldersopsparingen kan udbetales fra den dag, hvor du har opnået din pensionsudbetalingsalder, men du kan også vælge, at vente helt op til 15 år fra denne dato før pengene skal udbetales. Udbetaling er skatte- og afgiftsfri, da du ikke har haft fradrag for indbetalingerne.

Hvordan udbetales pengene?
Udbetalingen kan ske på flere måder. Den kan udbetales når du går på efterløn eller pension. Men du kan også få den udbetalt i mindre portioner over flere gange. Du kan fortsætte med at indbetale til aldersopsparingen, selv om du har fået en portion udbetalt.

Garanti for udbetaling
Du har opsparingssikring. Det betyder, at dine efterladte får udbetalt din opsparing, hvis du dør, før du selv har fået udbetalt hele opsparingen.

Privat opsparing eller indbetaling via din arbejdsgiver?
Aldersopsparingen kan oprettes af dig privat eller via din arbejdsgiver. 

Få rådgivning
Indbetalingens størrelse bør altid være tilpasset dit liv og din økonomi, så du får mest muligt ud af din opsparing. En gennemgang hos en af vores rådgivere kan give dig et overblik. 

Læs mere om aldersopsparing (pdf)