Danica Pension, Sverige, blev etableret i 1999 som et 100 procent danskejet datterselskab under Danica Pension. Selskabet tilbyder unit link-forsikringer på det svenske firma- og privatmarked. Privatkunderne bliver betjent via Östgöta Enskilda Banks filialer samt en række lokale provinsbanker, mens firmakunderne bliver betjent af uafhængige forsikringsmæglere.
Organisation & Samarbejde på tværs Vores 50 svenske medarbejdere udgør en solid enhed via deres mange års erfaring fra den svenske pensionsbranche. De arbejder fra de forskellige provinsbankkontorer rundt i landet og fra hovedkontoret i Stockholm. Danica Pension, Sverige, ledes af Claes Carlson.
Et tæt samarbejde og en stor grad af erfaringsudveksling mellem alle selskaberne i Danica-koncernen sikrer gode synergier og en løbende produktudvikling.
Produkter
Som privatkunde kan du i Danica Pension, Sverige, få produkter rettet mod pensionering, arveplanlægning eller formueplacering. Som firmakunde tilbydes du firmaordninger, mere individuelle pensionsprodukter samt fleksibel formueplacering for selve virksomheden.
Via internetsiden www.fondanalys.se og Östgöta Enskilda Banks Netbank (Hembanken) har kunderne adgang til en lang række informationer om kapitalforvalterne og de over 40 investeringsforeninger, hvor opsparingen kan placeres.
Læs mere om Danica Pension, Sverige