Med mere end 600.000 kunder er vi et af Danmarks største pensionsselskaber. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vores samlede pensionsformue er på 311 mia. kroner med mere end 27 mia. kroner i årlige indbetalinger.
En koncern i ryggen
Danica Pension er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen. Vi bidrog i 2011 til koncernens regnskab med et overskud før skat på 733 mio. kroner. Vores regionskontorer er placeret i større danske byer rundt om i landet, og vi har datterselskaber i Norge, Sverige og Irland.
850 medarbejdere i fire lande
Vi beskæftiger cirka 850 medarbejdere i Danica Pension. Selskabet er ledet af administrerende direktør Per Klitgård, der sammen med salgsdirektør Jesper Winkelmann, udgør direktionen.
Tilfredsstillende afkast på investeringer
2011 var præget af meget svingende investeringsafkast. Typisk klarede obligationer sig ret godt, mens aktier var mindre gunstige. Det betød at markedsprodukterne Danica Balance og Danica Link leverede moderate afkast på -2,5%. Starten på det nye år har dog leveret tilstrækkeligt gode afkast til at hente det tabte hjem. Således landede selvsamme afkast på 6,4% for årets første kvartal i 2012. Afkastet på de traditionelle ordninger samlet set var i 2011 på 6,8 procent.
Socialt ansvarlige
Vi tager vores sociale ansvar på investeringsområdet alvorligt. For eksempel investerer vi ikke kundernes pensionsmidler i virksomheder, der bevidst overtræder internationale normer for menneskerettigheder, miljø, arbejdstagerrettigheder og antikorruption. Vi er desuden omfattet af Danske Bank-koncernens arbejde omkring bæredygtighed.
Til at tale med
I de senere år har vi arbejdet på at sikre åbenhed om det, der interesserer vores kunder. Med forskellige tiltag har vi for eksempel skabt fuld åbenhed om omkostninger og afkast, og vi er i gang med et omfattende projekt, der skal sikre, at vi altid taler og skriver til vores kunder i et sprog, der er til at forstå.