24. januar 2011
Per Klitgård er udnævnt til administrerende direktør for Danica Pension. Han er 52 år og uddannet Cand. Act. fra Københavns Universitet. Han overtager stillingen fra Henrik Ramlau-Hansen, der nu er CFO i Danske Bank. Per Klitgård kommer fra SEB Pension, hvor han har været adm. direktør siden 2004.
Tidligere var han koncerndirektør for Codan Forsikring og har også en fortid i Alka Forsikring og PenSam. Per Klitgård tiltræder i Danica Pension efter nærmere aftale. I mellemtiden er Jørgen Klejnstrup konstitueret adm. direktør.
”Per Klitgård har en bred, kompetent baggrund fra branchen, hvor han har bevist, at han både er en visionær og dygtig leder. Samtidig matcher hans profil vores kultur og kerneværdier. Jeg er derfor overbevist om, at han er et godt valg for Danica Pension,” siger bestyrelsesformand Peter Straarup.
”Efter mange gode år i SEB Pension ser jeg med glæde frem til nye udfordringer. Danica Pension har en stærk position i Danmark og Norden, som jeg ser frem til at videreudvikle sammen med Danicas kunder og medarbejdere, ” siger Per Klitgård.
Foto af Per Klitgård (jpg)
Kontaktpersoner
- Bestyrelsesformand Peter Straarup, telefon 45 14 60 01
- Kommunikationschef Jens Christian Nielsen, telefon 25 55 63 96