Danica-koncernen leverer tilfredstillende årsregnskab i 2016

​2. februar 2017​

Hovedpunkterne i årsrapporten er:
  • Resultat på 2.220 mio. kr. før skat mod 1.955 mio. kr. i 2015.
  • Indbetalinger i Danica-koncernen på 33.809 mio. kr. mod 29.573 mio. kr. i 2015.
  • Forsikringsmæssigt resultat på 1.670 mio. kr. mod 1.719 mio. kr. i 2015.
  • Indbetalinger via Personal Banking og Private Banking i Danmark er samlet 4.719 mio. kr. mod 4.053 mio. kr. i 2015.
  • Antallet af erhvervskontrakter via Business Banking i Danmark er firedoblet siden 2014.
  • ”Danica Balance middel risiko -15 år til pension” gav et afkast på 7,5 pct. Det afkast placerer Danica Pension på 2. pladsen blandt de kommercielle danske pensionsselskaber.
  • Stigning i indbetalinger i Norge på 17 pct. og Sverige på 13 pct. 

Adm. direktør Per Klitgård udtaler i forbindelse med koncernens årsregnskab:
"Danica Pension leverede et tilfredsstillende resultat på 2.220 mio. kr. før skat i et år, der var præget af global politisk og finansiel uro."

”De samlede indbetalinger steg i 2016 med mere end 14 pct. Fremgangen skyldes, at det tætte samarbejde med Danske Bank er blevet forstærket yderligere. Derudover har vi fået en række nye store kunder, og vi har haft en betydelig vækst i Norge og Sverige”



For yderligere information:
Tim Smidemann
Presseansvarlig
Tlf. 23341702
tism@danskebank.dk


​​​​​​​​​​​​​