Claus FrohnClaus Frohn

Jeg kan godt lide jargonen på gangene
Det var lidt af et tilfælde, at jeg havnede i pensionsbranchen. Jeg søgte forskellige elevstillinger i finanssektoren og endte altså med at få foden inden for hos Danica Pension. Efter elevtiden søgte jeg væk. Jeg arbejdede fire år hos Nordea Pension og mæglerfirmaet Mercer, inden jeg igen søgte tilbage til Danica Pension – blandt andet fordi jeg godt kan lide kulturen og jargonen på gangene.

Claus Frohn, årgang 1974, chefrådgiver
Uddannelse: HH og moduler på Forsikringshøjskolen
Placering: Herning
Erfaring: Udlært i Danica Pension i 1997. En kort afstikker til Nordea Pension og mæglerfirmaet Mercer.

Job med frihed
Jeg har et meget fleksibelt job, der levner tid til, at jeg kan lave mange ting sammen med familien. Det sætter jeg pris på. Jeg spiller også badminton, står på ski og løber. I 2009 gennemførte jeg mit første maratonløb i 3 timer og 45 minutter.

Sparringspartner for højtlønnede
Mit job som chefrådgiver består i at yde helhedsrådgivning til højtlønnede direktører og virksomhedsejere. Vi taler både pension, fast ejendom, selskabsformer, skat osv. Jeg er deres sparringspartner og hjælper dem med at få et samlet overblik over deres økonomiske situation i tilfælde af for eksempel sygdom, død eller pensionering. Dér oplever jeg, at jeg gør en forskel.

Vigtigt med godt humør
Jobbet kræver gå-på-mod og fleksibilitet. Jeg skal være villig til at mødes med kunden sent om aftenen eller tidligt om morgenen, hvis det tidspunkt passer bedst. Det er også vigtigt med empati for kundens eller virksomhedens situation. Og måske vigtigst af alt; godt humør. Ellers bliver det svært.

Der er et mål med alt, jeg foretager mig
Jeg søger hele tiden nye udfordringer – både på jobbet og privat. Når jeg synes, jeg kan det job, jeg er i, prøver jeg at bygge noget nyt på i samspil med min leder. Der er et mål med alt, hvad jeg foretager mig. Der er ikke meget, der er tilfældigt. Sådan er jeg nok bare som menneske. Jeg gør tingene, fordi jeg tror på dem, hvad enten det handler om at gennemføre et maraton under en given tid eller afholde et bestemt antal kundemøder.

En organisation med ører
Der er en fin stemning blandt medarbejderne i Danica Pension. Og så er der en god kultur, hvor man kan sige, hvad man vil – man kan få nogle ting gennemført, selvom der selvfølgelig er meget konceptstyring i så stor en virksomhed. Jeg har fokus på at komme med forslag og ideer til, hvordan vi kan gøre tingene lidt smartere internt og i forhold til kunderne. For mig er det en del af det, at være ansat i en organisation, der gider lytte til dig.

Skriv til Claus på cfro@danicapension.dk
Mere om Claus
Fritidsinteresser: Familien, badminton, svømning, løb, skiløb.
Bedste personalegode: Min fleksible hverdag.
Om 5 år: Jeg kan sagtens se mig selv i Danica Pension, men ikke nødvendigvis i det samme job.

Gå videreGå videre

Om Danica Pension som virksomhed
Læs blandt andet om vores historie, værdier og ledelse.

Om Danica Pension
Øvrige jobsites i koncernen
Læs mere om dine muligheder i Danske Bank-koncernen.

Danica Pension, Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. +45 70 11 25 25, fax +45 45 14 96 16, e-mail: kontakt@danicapension.dk, CVR-nr. 25 02 06 34.

Copyright ©2010 Danica Pension. Danica Pension er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.