Nyfødte skal spare op til deres 90 års-fødselsdag.

 
Oktober, 2016

Danica Pensions prognoser forudser en overraskende stor stigning i danskernes levetider – er din pensionsopsparing klar til det?
 
De danske producenter af lagkagelys har lovende fremtidsudsigter – der vil fremover være flere runde fødselsdage, der kræver mange lys i lagkagen.
 
Ifølge de officielle tal fra Danmarks Statistik har mænd og kvinder i dag en middellevetid på hhv. 78,6 og 82,5 år. Det er i sig selv omkring otte år mere end for 40 år siden. Disse tal er imidlertid alene baseret på historisk observerede data for danskernes liv og død og indregner ikke den fremtidige effekt af udviklingen inden for områder som livsstil, sundhed, medicin og sygdomsbehandling.
 
Ifølge de prognoser, Danica Pension tager udgangspunkt i for sine kunder, vil en nyfødt dreng i dag have udsigt til at blive 90 år gammel, mens tallet for en nyfødt pige er 91,4 år.
 
”Det er på nuværende tidspunkt vores bedste estimater, som blandt andet afspejler, at der løbende opstår bedre muligheder for helbredende eller livsforlængende behandling af sygdomme,” fortæller Bo Søndergaard, der er vicedirektør og chef for aktuariatet i Danica Pension.
 
Tjek om din pension er fremtidssikret
Set med pensionsbriller er udviklingen væsentlig, fordi den potentielt giver danskerne udsigt til en længere tilværelse som pensionister, afhængig af udviklingen i folkepensionsalderen.
 
”Allerede i dag viser prognoserne for vores kunder, at en 65-årig mand, der går på pension i år, har en forventet restlevetid på 21,4 år, mens tallet for kvinder er 23,2 år. Det er rigtig mange år, som pensionsopsparingen skal række til – og for en del kunder skal den række endnu længere, fordi de bliver endnu ældre. Det kræver en solid og gennemtænkt pensionsordning,” siger Bo Søndergaard.
 
Erfaringsmæssigt er der en del danskere, der bør overveje at skrue op for deres løbende pensionsindbetalinger, fordi størrelsen af deres opsparing halter bagefter i forhold til deres alder.
 
Er du i tvivl, om din nuværende pensionsopsparing ligger på et fornuftigt niveau, så tag det gratis online Danica Pensionstjek, som du på få minutter kan gennemføre ved at logge ind på danicapension.dk med NemID.
 
Her skal du også være vågen
Yderligere er der en række begivenheder, der hvert år bør give tusindvis af kunder i Danica Pension anledning til at tjekke deres pensionsopsparing. Det gælder eksempelvis, hvis du:
 
  • Er blevet gift
  • Er blevet skilt 
  • Har fået børn 
  • Har købt bolig 
  • Har fået lønforhøjelse
 
Her er det vigtigt at sikre dig, at du hverken sparer for lidt eller for meget op eller er under- eller overforsikret i forhold til fx tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og livsforsikring. Med Danica Pensionstjek kan du nemt finde ud af, om din ordning passer til dér, hvor du er i dit liv.
  
 
 
 
 
Danmarks Statistik: Middellevetid for 0-årige i dag og for 20 og 40 år siden
​1974/1975 1994/1995​ 2014/2015​
​Mænd 71,1 år 72,7 år 78,6 år
​Kvinder 76,8 år 77,9 år 82,5 år
 
Kilde: Danmarks Statistik
 
 
 
Danica Pension: Prognose for restlevetider i dag efter køn og alder
Alder i dag 0 år 65 år
Mænd 90,0 år 21,4 år
Kvinder 91,4 år 23,2 år
Kilde: Danica Pension, baseret på kunderne i Danica Pension.
 
 
​​​