​Juni, 2015
 
Fokus på strategisk sundhed
Tirsdag i uge 22 blev der afholdt sundhedsforum hos Danica Pension i finanscentret i Glostrup. Der var inviteret til et forum om den nyeste viden inden for, hvordan du som virksomhed kan arbejde med sundhedsledelse med et strategisk fokus. Dagen var spækket med viden, cases og erfaringer fra deltagerne.

Hvorfor Danica Sundhedsforum?
”I Danica Pension vil vi gerne gøre vores til at udbrede sundhed til vores kunder. Det gør vi gennem forskellige kanaler, hvoraf én af dem er vores nye sundhedsforum. Tanken bag Danica Sundhedsforum er at give virksomhederne større indsigt i, hvordan de kan styrke medarbejdernes og virksomhedens sundhedsprofil i forhold til at fremme sundhed, forebygge sygdom og gøre en tidlig indsats, hvis sygdommen har ramt,” siger sundhedschef i Danica Pension, Britt Hvirring Larsen.

Fra motionscenter til universitetscenter
For at sundhed skal ses på bundlinjen, er der brug for det bedste af to verdener – den sundhedsfaglige og den ledelsesmæssige. Sammensmeltningen af disse har Just Bendix Justesen, Syddansk Universitet, gjort til sit forsknings- og rådgivningsfelt. Han var én af flere foredragsholdere og fortalte på Danica Sundhedsforum om, hvordan det nu er videnskabeligt bevist, at der er en klar sammenhæng mellem sundhed på arbejdspladsen og bedre produktivitet og færre sygedage. Men det kræver hårdt benarbejde og dedikerede ledere.

”Sundhed virker! Det er nu bevist. Men for at sundhedsmæssige tiltag på en arbejdsplads bliver en succes, kræver det, at vi bruger arbejdstiden på det, og at ledere og mellemledere involveres. Hvis ikke det foregår i arbejdstiden, deltager kun cirka en tredjedel af medarbejderne, og det er ikke den vigtigste gruppe, der deltager. Men implementeres det i driften på den rigtige måde, giver det mærkbare og vedvarende resultater hos alle involverede – også virksomhedens bundlinje,” siger Just Bendix Justesen, Syddansk Universitet.

Oplevelse af dagen
Dagens program med oplæg af Just Bendix Justesen og tidligere verdensmester i roning og inspirator inden for sundhedsfremme Regitze Siggaard har efterfølgende fået meget positiv respons fra  flere af deltagerne. 

”Tak for en rigtig god og inspirerende dag i går. Sammensætningen af dagen fungerede rigtig godt med miks af styrede diskussioner og gode oplæg. Jeg gik hjem med interessante impulser og gode idéer til mit arbejde med sundhed,” siger Hanne Garder, HR-direktør i Ferrosan.

​Hvad er strategisk sundhed?

​For at sundhed skal have en effekt, skal det indarbejdes i de ledelsesmæssige beslutninger. Der skal ligeledes laves handlingsplaner på afdelingsniveau, så effekten af virksomhedens sundhedstiltag lettere kan måles.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.

 

​Målbare resultater

​Nye danske  studier viser, at der kan opnås en årlig gevinst på op til 2,31 kr. for hver investeret krone i sundhed.
Kilde: Just Bendix Justesen.


 Vil du vide mere 
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du information om, hvad vi kan formidle af forebyggende sundhedsaktiviteter? Skriv en mail til sundhedschef i Danica Pension Britt Hvirring Larsen​, så vil du høre nærmere.


​​