Vi giver dine medarbejdere klare anbefalinger til pensionslivet

April, 2016
 

Vi lever længere og længere og har bedre helbred langt oppe i alderen. Men mange får udbetalt en stor del af deres pension de første 10 år af pensionslivet og risikerer derfor at løbe tør for penge. Med en klar anbefaling for udbetaling af din pension sikrer vi, at dine medarbejdere har en pension, der giver tryghed for, at de har penge til at leve livet – hele livet.
 
Klar anbefaling om livsvarig udbetaling af pension
Danica Pensions klare anbefaling er, at du bør tilrettelægge dine pensionsudbetalinger, så du har tilstrækkeligt med penge til at bibeholde din levestandard i pensionslivet.
 
En undersøgelse fra Danica Pension viser nemlig, at du forbruger en konstant del af din indkomst gennem hele pensionslivet. Det er blot sammensætningen af forbruget, der ændrer sig. Du har derfor brug for en pension, der giver en fast udbetaling gennem hele pensionslivet. På den måde kan du få ro i maven, fordi du ved, hvad du får udbetalt hver måned resten livet.
 
Når vi rådgiver dine medarbejdere før pensionering, er det en naturlig del af vores rådgivning på vores udbetalingsmøder, at vi sammen med kunden gennemgår deres budget, forventninger og behov i hele pensionslivet.
 
Forbruget er konstant hele pensionslivet
Mange har nok en forventning om, at forbruget er størst i starten af pensionslivet som følge af et aktivt fritidsliv for derefter at blive mindre som følge af eksempelvis et mindre godt helbred eller bare færre kræfter. Men i takt med at helbredet måske ikke længere tillader et meget aktivt liv, stiger behovet for hjælp ofte. Det kan eksempelvis være hjælp til rengøring, havearbejde, ændringer i boligen mv. Og på det tidspunkt kan det give stor tryghed fortsat at have penge til rådighed til den slags udgifter.
 
Hertil kommer, at den enkelte ikke ved om og i givet fald hvornår et dårligere helbred sætter ind. Det er ærgerligt at løbe tør for penge for tidligt og ikke have råd til de fritidsinteresser, ferier eller helbredsrelaterede udgifter, som man ønsker.
 
 

 Læs også de andre artikler fra nyhedsbrevet