Danica Link

Danica Link giver medarbejderne fleksibilitet, fordi de kan skræddersy deres helt egen strategi for investeringerne, så de passer perfekt til deres ønsker, behov og temperament.

Med Danica Link får dine medarbejdere
  • selvbestemmelse
  • mulighed for et stort afkast

Bestemmer selv
Medarbejderne vælger selv, hvor mange af deres penge der skal sættes i aktier, og hvor mange der skal investeres i obligationer. Hvis de vil tage en risiko, kan de for eksempel vælge at starte på en høj eller aggressiv aktieandel. Og de kan altid skifte investeringsmåde og strategi hen ad vejen. Vi har nogle investeringsforeninger, som vi samarbejder med og har tillid til. Og medarbejderne kan selv vælge mellem dem alle og skifte mellem de forskellige investeringsforeninger, når de har lyst til det. De kan få Danica Link på to måder - Selv Valg og Danica Valg. 

Selv Valg

Ønsker dine medarbejdere Selv Valg, styrer de selv deres investeringer og investeringsmåde. De vælger mellem flere forskellige investeringsforeninger, som er godkendt og løbende bliver vurderet af os. Og de vælger selv den afdeling, deres penge skal investeres i. I investeringsforeningerne sidder investeringseksperter, hvis opgave blandt andet er at styre foreningens værdipapirbeholdning bedst og billigst, købe og sælge på det rigtige tidspunkt, holde omkostningerne nede og løbende informere om udviklingen i medarbejdernes investeringer.

Danica Valg
Vælger dine medarbejdere Danica Valg, investerer vi deres penge for dem på den måde, de selv har fastlagt med en investeringsstrategi, vi fastlægger sammen. Her indgår medarbejdernes risikovillighed som et væsentligt element.

Mulighed for større afkast
Med Danica Link har medarbejderne mulighed for et større afkast, fordi de kan tage en større risiko end med en traditionel pensionsopsparing. En stor risiko giver mulighed for at få en større opsparing. Omvendt er der naturligvis også større risiko for, at opsparingen falder i værdi.

 
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker