SundhedssikringSundhedssikring

Med Danica Sundhedssikring behøver dine medarbejdere ikke bekymre dig om, hvad der skal ske, hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke. De slipper for lange ventelister, og de har selv indflydelse på, hvor og hvornår de vil behandles. Dermed får de optimale muligheder for at komme på højkant og tilbage til arbejdet igen hurtigt, hvis de bliver syge.

Grundmodul - Fordele ved sundhedssikringen
  • hurtig afklaring af, hvad medarbejderne fejler
  • mulighed for hurtig behandling på et privathospital eller hos en anden behandler
  • en række udgifter til behandlingen betalt
  • mulighed for at skræddersy sundhedssikringen til medarbejdernes behov.

Dækker op til 1 mio. eller 1,5 mio. kroner hvert år
Danica Sundhedssikring dækker udgifter til behandling for op til enten 1 mio. kroner eller 1,5 mio. kroner om året afhængigt af, hvilke moduler, medarbejderne har. Forsikringen dækker alene udgifter til behandling efter vores godkendelse.

Modul 1 - Fysioterapi, psykolog og diætist mv.
Hvis virksomheden har tilføjet modul 1 til forsikringen, kan medarbejderne få fysioterapi, akupunktur, kiropraktorbehandling eller zoneterapi. Modulet dækker også udredning og behandling hos psykiater samt en del af udgiften til psykologbehandlinger, og er medarbejdernes BMI højere end 30, dækker modulet også besøg hos en klinisk diætist. Udgifter til medicin er også dækket det første halve år fra første behandlingsdag.

Modul 2 - Bliv rask i udlandet
Har virksomheden tilføjet modul 2 til forsikringen, kan dine medarbejdere få behandlinger i udlandet, og de har mulighed for at få hjælp i deres eget hjem. De kan også vælge at tage et rekreationsophold.

Modul 3 - Hjælp til børnene
Virksomheden kan også koble modul 3 på Danica Sundhedssikring. Modulet dækker medarbejdernes børn, hvis de skulle blive syge, er ude for en ulykke eller har brug for behandling. Den dækker også, hvis børnene skal til psykolog, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut eller fysioterapeut.

Modul 4 - Behandling for misbrug af alkohol, medicin og rusmidler
Med en arbejdsgiverordning kan Danica Sundhedssikring være udvidet med modul 4, der giver mulighed for at komme i behandling for afhængighed af blandt andet alkohol og rusmidler.

Forsikringen dækker ikke…
... de første tre måneder efter, den er oprettet, hvis det er en frivillig firmaordning. Medarbejderen får kun sine udgifter til genoptræning betalt, hvis behandlingen er kirurgisk. Det kan for eksempel være en knæoperation. Kosmetiske operationer og behandling for barnløshed er ikke med i forsikringen.
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker