Juni, 2010
Omkring 2012 får alle europæiske pensionsselskaber nye og skrappere regler, så kunder med traditionelle opsparinger kan være sikre på at få de garantier, de er blevet lovet. Det har givet artikler i pressen om, at nogle pensionsselskaber kan få svært ved at leve op til reglerne og derfor måske vil ændre på de garantier, de har givet deres kunder på traditionelle opsparinger.
Bekymrede kunder
Det giver forståeligt nok bekymrede miner hos mange af vores kunder med Danica Traditionel. De spørger, om vi har i sinde at pille ved garantierne. Og svaret er klart nej.
Strammere krav til selskaberne
De skrappere regler gør, at pensionsselskaberne skal have flere penge på kistebunden, der kan stå som sikkerhed for de garantier, de har givet kunderne. Nogle selskaber i Danmark kan få svært ved at leve op til kravene og det kunne være fristende at forsøge at slippe uden om garantierne eller forringe dem.
19 milliarder som sikkerhed for kunder med Danica Traditionel
Med branchens højeste kapitalstyrke forventer vi - uden problemer - at kunne leve op til de skrappere krav, der ventes i 2012.
Om de nye regler siger adm. direktør, Henrik Ramlau-Hansen:
"De nye kapitalregler skal stille kunderne bedre i form af øget sikkerhed for deres pensionsopsparing. De skal ikke bruges som en undskyldning for at fjerne de garantier, som kunderne har oparbejdet over et langt arbejdsliv”, og fortsætter:
"Det sikre valg for kunderne er et pensionsselskab, hvor blandt andet kapitalstyrken er tilstrækkelig til, at kunderne ikke skal ligge søvnløse over, om deres pensionsopsparing nu også er der, når de har brug for den”, slutter han.
Læs mere om kapitalstyrke og Danica Pension som det sikre valg.
Andre artikler i Værd at vide - Juni 2010
Afkast i maj: Minus til de flesteRådgivere tjener ekstra på Danica Balance og Danica LinkSærskatten vedtaget
Din garanti mod dårlige afkast er blevet 15 procent billigere
Abonnér på Værd at vide