De kolde øl til sommerfesten, pålægget til frokosten, jakkesættet til brylluppet, sofaen foran fjernsynet, fliserne i badeværelset eller mobiltelefonen i lommen. Det er blot et lille uddrag af de ting, som virksomheder bruger naturens ressourcer til at kunne producere. Men behovet for naturen stopper ikke her, for virksomheder er også afhængige af, at dyrelivet bestøver planter, et stabilt klima, ren luft og vand og ordentlig jordkvalitet.

Men store dele af naturen og økosystemerne forsvinder eller forringes hurtigere end nogensinde, og hvis naturen ikke beskyttes, kan det få store konsekvenser for den globale velstand og for de pensionsopsparinger, vi forvalter. Men en ny analyse Fra Danica Pension og Danske Bank Asset Management viser, at nordiske virksomheder overser naturen i vid udstrækning, når det kommer til at have konkrete strategier og mål for at håndtere biodiversitetsforhold.

Virksomheder overser naturen

Ud fra en metode udviklet af Danica Pension og Danske Bank Asset Management vurderes de 100 største virksomheder i Norden på en skala fra 0 til 4 ud fra 19 kriterier. Resultatet er, at norske virksomheder er i front med et gennemsnitligt niveau på 2,04, mens danske virksomheder er i bunden med en gennemsnitlig vurdering på 1,6. Samtidig viser analysen, at selvom 84 virksomheder ser biodiversitet som en risiko eller forretningsmulighed, så har blot 15 virksomheder et overblik over, hvordan de er afhængige af naturen for at drive forretning, eller hvordan de har en negativ påvirkning på den.

”Virksomheder har udfordringer med at arbejde med naturaspekter og integrere risici og muligheder i deres forretningsmodeller. Det er ikke overraskende, at de over en bred kam ikke er langt inden for naturdagsordenen og har et forbedringspotentiale, da det er et nyt og komplekst område, hvor viden, løsninger og værktøjer først er ved at blive udviklet. Men vi oplever generelt, at virksomheder ønsker at løfte ambitionerne, hvilket også er en uomgængelig nødvendighed,” siger Mads Steinmüller, chef for klima og natur i Danica Pension og Danske Bank Asset Management

 

 

Mads Steinmüller uddyber: 
”Eksempelvis leverer virksomheder inden for medicinal, fødevarer, skov, fiskeri eller minedrift samfundskritiske produkter til økonomien. Derfor er det nødvendigt, at virksomheder, der er afhængige af naturen, bidrager til at bevare og genoprette den. Det vil hjælpe virksomheder med at fremtidssikre deres forretning, for gør de ikke det, kan det få konsekvenser for samfundet og vores kunders pensionsinvesteringer.”

Hensigtserklæringer skal veksles til konkrete strategier og mål

Cirka 75 af virksomhederne i undersøgelsen har et ønske om at minimere deres aftryk på naturen, men kun et mindretal har omsat det til forskellige konkrete handlinger. 27 virksomheder lever op til kriterierne for at komme på niveau 3, hvilket betyder, at de eksempelvis har sat konkrete mål og planer for at minimere forbruget af vand eller plastik, være afskovningsfrie, øge andelen af cirkulære materialer eller producere afgrøder på en måde, hvor jordkvaliteten forbedres. Det er også virksomheder, der har kortlagt de naturaspekter, hvor de har den største negative påvirkning og forretningsmæssige afhængighed af.

”Det er positivt, at nogle virksomheder går forrest, for det spreder ringe i vandet og kan inspirere andre. Ofte bevæger virksomhederne sig ud på ukendt territorium, hvor de skal gøre sig helt nye erfaringer og forsøge sig med nye måder at producere varer på. Her skal der tages specifikke hensyn og skrues på forskellige tiltag i forhold til, hvor virksomheden får deres råvarer fra i forsyningskæden eller har fabrikker. Eksempelvis kan der være store lokale forskelle på de negative påvirkninger på vandsystemerne i Tyskland og Bangladesh, økosystemerne i de finske skove og Amazonas eller jordforholdene i Danmark og Spanien,” siger Mads Steinmüller.


”Ultimativt skal virksomheder dokumentere, hvordan deres produkter og services er afhængig af og påvirker naturen gennem hele værdikæden og lave konkrete mål og handlingsplaner for, hvordan og hvor de vil forbedre deres aftryk og rapportere om udviklingen.Mads Steinmüller, chef for klima og natur i Danica Pension

Hjælpen er på vej

Vores pejlemærke for virksomhederne er, at de få en dybere viden om, hvordan de spiller sammen med naturen og ud fra det sætte forretningsrelevante mål. Her bør de læne sig op ad de videnskabsbaserede værktøjer og anbefalinger, der udarbejdes af eksempelvis Taskforce on Nature-Related Financial Disclosures, Business for Nature eller Science-based Targets Initiative. Det vil hjælpe dem til at kunne reportere og tage hånd om deres påvirkninger og afhængigheder af naturen og bidrage til målene i den globale Kunming-Montreal biodiversitetsaftale, der blandt andet har som mål at beskytte 30 procent af verdens have og land og bremse udryddelsen af dyrearter og ødelæggelser af leveområder og økosystemer.

”Ultimativt skal virksomheder dokumentere, hvordan deres produkter og services er afhængig af og påvirker naturen gennem hele værdikæden og lave konkrete mål og handlingsplaner for, hvordan og hvor de vil forbedre deres aftryk og rapportere om udviklingen. Det skal give os investorer større vished om deres påvirkning, men også hvorvidt de kan få fat i de naturressourcer, som de har brug for til deres produkter og fortsat kan være attraktive investeringer,” siger Mads Steinmüller. 

Han tilføjer, at fremadrettet vil vi bruge metoden i vores aktive ejerskab over for virksomheder for at kunne vurdere deres arbejde med at integrere naturen i forretningen. Metoden anvender principper fra anerkendte organisationer som Taskforce on Nature-Related Financial Disclosures, Business for Nature, Science-based Targets Initiative eller Transition Pathway Initiative. Det gør os i stand til at evaluere virksomhedernes biodiversitetsstrategier på et videnskabeligt grundlag, sætte klare forventninger til deres håndtering af naturaspekter og monitorere deres fremskridt over tid. 

 

Læs den fulde analyse