Sådan er viSådan er vi

Man kan ikke fange sjælen i en virksomhed med ord. Heller ikke vores. Men her giver vi et bud på, hvordan vi er – selvom vi med mere end 900 ansatte på tværs af flere lande er meget forskellige.

Sætter egne mål
I Danica Pension er du selv med til at sætte dine mål. Hvor langt, du vil nå ad den vej, du har valgt, er i høj grad op til dig selv. Du møder et miljø, som har absolut fokus på at forbedre og udvikle, og hvor kvalitet er et af nøgleordene.

Tager medansvar
Vi er afhængige af, at vores medarbejdere er fagligt i front, at de er motiverede og engagerede. Og de tre egenskaber kommer grundlæggende indefra – fra dig – men de skal have næring for at blive ved med at være der. Og der har vi et stort medansvar. Det løfter vi ved at give dig ordentlige ansættelsesvilkår, der giver plads til et liv, der ikke kun er arbejdsliv, men plads til fritid, børn, børnebørn, kæreste, ægtefælle osv.

Udvikler os nu - og hele tiden
Vi løfter også vores del af ansvaret ved at give dig udfordringer løbende, som vi finder frem til i fællesskab. Det gør vi for eksempel med vores holdning om, at den gode snak med din leder ikke kun er noget, der sker ved den årlige medarbejderudviklingssamtale. Medarbejderudvikling er her og nu – og hele tiden.

Se overenskomst om løn og arbejdstid (pdf)

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker

Gå videreGå videre

Om Danica Pension som virksomhed
Læs blandt andet om vores historie, værdier og ledelse.

Om Danica Pension
Ledige job i koncernen
Se ledige job i Danske Bank-koncernen.

Ledige job